Honningristet granola
Granola oven på A38, er altid sådan jeg starter min morgen. Det smager super godt, og er dejlig sundt og nærende for kroppen.
Opskriften er til ca 6 portioner
Ingredienser
- 120 g havregryn, finvalset
- 2 spsk hørfrø
- 2 spæk chiafrø
- 3 spsk græskarkerner
- 3 spsk solsikkekerner
- 30 g hasselnødder
- 70 g mandler
- 3 store spsk honning
- 0,75 tsk kanel
- 0,50 tsk stødt kardemomme
- 1 knivspids vaniljepulver
SÅDAN GØR DU
- Bland alle ingredienserne sammen i en skål, sådan honningen er godt fordelt
- Fordel 'dejen' på en bageplade med bagepapir
- Bages i ovnen ved 150 grader varmluft og rør eller vend dejen to gange i løbet af de næste 15-20 minutter, til granolaen er ristet og gyldent.
- Lad køle af og hæld derefter på glas.
DERFOR ER RETTEN SKINFOOD:
Græskarkerner er noget af det bedste for hud og hår. Græskarkerner og chiafrø er rige på omega 3 og 6, hvilket bidrager med ekstra fugt til huden indefra. Fedtsyrerne er også med til at mindske inflammation, som kan være årsagen til en rød og irriteret hud. Græskarkerner, chiafrø, havregryn, kanel, vanilje og solsikkekerner er desuden rige på antioxidanter og magnesium, som er med til at stabilisere blodsukkeret, og virker afslappende på musklerne samt dit stressniveau (hvilket også vil kunne ses på huden!) Herudover er havregryn og græskarkerner rige på zink, som er et af de absolute vigtigste mineraler for huden, for at bevare den ungdommelige spændstighed. Hasselnødder og mandler er gode til at holde bumser og urenheder på afstand